April 2018

Hvor skal Europa hen?

Den europæiske idé er i krise

Adam Holm

9. april

Europa var engang verdens ubestridte centrum, i dag er det et kontinent præget af politisk splittelse, voksende social ulighed og svære økonomiske udfordringer. Dertil kommer en lederskabskrise i EU, nationalistiske partier med vind i sejlene, Brexit, store flygtningestrømme og et stadig mere aggressivt og uforudsigeligt Rusland.

Den europæiske idé er i krise, det europæiske sammenhold er ved at krakelere, og den europæiske fremtid ligner noget fra ’verden af i går’. Er det ”Endestation Europa”, spørger historiker og journalist Adam Holm, der har skrevet en vellykket og højaktuel samtalebog, hvor han er på udkig efter nogle nye og længere perspektiver i sine samtaler med ti fremtrædende europæiske intellektuelle om, hvor vi er på vej hen – venter afgrunden forude eller er der håb.

 Adam Holm er ph.d. i historie og journalist med tilknytning til P1 (DR) og Weekendavisen. Han var vært på ’Deadline’ på DR2 i 10 år og har lavet dokumentarudsendelser om borgerkrigene i Libyen og Syrien og højreradikalisme i Europa. Han har også bidraget til en række antologier, bl.a. om forholdet mellem Mellemøsten og Vesten.

       Tilmelding lehrerski@gmail.com eller FB-besked.   Pris kr. 40