Januar 2017

CAMILLE PISARRO

dansk/fransk jødisk impressionistisk maler

KASPER MONRAD

Søndag den 15. januar 2017

I 2017 er det 100 år siden, at De Dansk-Vestindiske Øer blev overdraget til USA. Transfer Day, som det kaldes i det nuværende U.S. Virgin Islands, fejres hvert år den 31. marts på St. Thomas, St. John og St. Croix. Salon Schmuus mindes jubilæet med et foredrag om maleren Camille Pissarro, der var født på den endnu dansk-vestindiske ø Skt. Thomas.

pissarro_theboulevardmontmartreatnight camille-pissarro

 

 

 

 

 

 

Den store franske impressionistiske maler Camille Pissarro (1830-1903) var i virkeligheden ikke fransk, men dansk!

Født af sefardiske jøder på den dansk-vestindiske ø Skt. Thomas fik han et dansk pas, som han beholdt hele sit liv – selv om han tilbragte det meste af sit voksne liv i Frankrig. Forbindelsen til Danmark havde imidlertid også  kunstnerisk karakter gennem hans med den danske maler Fritz Melbye, og sammen rejste de i 1852 til Venezuela, hvor de opholdt sig i to år. I 1855 slog Pissarro sig ned i Paris, hvor han i starten fik vejledning af Fritz’ ældre bror, marinemaleren Anton Melbye og delte atelier med en anden dansk maler, David Jacobsen. Senere skiltes deres veje, både privat og kunstnerisk, og Pissarro blev en af de førende impressionistiske malere.

Gennem hele sit liv søgte Pissarro at lægge sin jødiske identitet bag sig, men ikke mindst Dreyfus-affæren (1894-99) og en voksende antisemitiske bølge i Frankrig tvang ham til alligevel i sidste ende at erkende sine jødiske rødder.

I foredraget vil overinspektør, dr. phil. Kasper Monrad følge Pissarros kunstneriske karriere og diskutere et evt. jødisk islæt i hans kunst. Arrangementet vil være en opvarmning til forårets udstilling på Ordrupgaard, Pissarro. Mellem Dansk guldalder og frans impressionisme (10. marts – 2. juli 2017).

 Tilmelding på lehrerski@gmail.com eller FB-besked