Oktober 2017 2.

Den Høje Sang til Gud og mennesker

29. oktober 2017

Christian Kronman reciterer Højsangen i sin umiddelbare skønhed og sporer forårshymnens oprindelse helt tilbage til mesopotamiske tider

Forfatteren, gadedigteren og historiefortælleren Christian Kronman belyser Højsangen fra Det Gamle Testamente ud fra både allegorisk, historisk og kultmytologisk synsvinkel.

Han vil også gå ind på et par interessante oversættelsesproblemer. Bærer digtets heltinde fx slør, eller skulle der måske snarere stå hårlok? Måske har Shulamit i virkeligheden været en lidenskabelig grænsesprænger, der i stedet før sløret tværtimod har slået sit hår ud? Eller også var kvinderne dengang slet ikke så dydige, som vi gerne vil gøre dem til?

Afslutningsvist argumenterer Christian Kronman for Højsangens naturlige indfødsret i Det Gamle Testamente, hvorefter hører vi lovsangen til Gud og mennesker endnu en gang.

En både underholdende og seriøs eftermiddag med Christian Kronman, mesteren af de poetiske stand ups, der hurtigt blev inddraget i det mundtlige fortællermiljø, som fra begyndelsen af 90-erne blomstrede frem over alt i landet.

 

Tilmelding er nødvendig på lehrerski@gmail.com eller Facebook

 

Pris: kr. 40