Marts 2017 2.

Luther og jøderne

Martin Schwarz Lausten

Gentofte International Singers 

luther-joederSøndag den 26. marts kl. 17 i Skt.Petri Kirkes Christian V. sal, Sankt Pedersstræde 2.

I samarbejde med Dansk-Tysk Selskab

 I 2017 er det 500 år siden, Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser, der satte gang i oprøret med katolicismen og førte til grundlæggelsen af protestantismen. Luther har haft stor indflydelse på moderne europæisk kultur, men på nogle punkter var han alt andet end tolerant. I sin beskrivelse af jøder er Luther ekstremt unuanceret og hans meget voldsomme skrifter stemmer dårligt overens med de tanker om kærlighed, nåde og fred, som er centrale i de bøger og tanker, som han er bedst kendt for.

Dette emne har vakt stor debat både i kristne og i jødiske kredse lige siden Luthers tid. Foredraget vil dreje sig om, hvad Luther egentlig skrev om jødedom og jøder og hvorfor. Desuden omtales de virkninger, som hans holdninger fik både i Tyskland og Danmark.

Inden foredraget vil det lille kor Gentofte International Singers synge både kirkelige og jødiske sange.

 martin-sch-lForedragsholderen, dr.theol. og professor i kirkehistorie ved Københavns universitets teologiske fakultet til 2008, har skrevet et 7-binds værk om forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Det sidste, sammenfattende bind, Jews and Christians in Denmark, er også udkommet i USA i 2015.

 

Tilmelding på lehrerski@gmail.com eller FB-besked