ETGAR KERET
Søndag den 20. februar 2022
DATOEN ER AFHÆNGIG AF CORONA-SITUATIONEN
Den prisbelønnede israelske novelleforfatter Etgar Keret er efter 15 års pause igen tilgængelig på dansk, denne gang på forlaget Jensen & Dalgaard, som har udsendt hans seneste samling med titlen ”Pineapple Crush”.
Keret er blevet sammenlignet med selveste Hemingway på grund af sin evne til at fange en idé eller en stemning – eller bare et fuldstændig gakket blik på verden – i en ganske kort fortælling.
De store spørgsmål står i kø i den nye bog: Hvem er mest ubehøvlede, israelere eller marsmænd? Hvad sker der, hvis fødselsdagsbarnet må vælge hvad som helst i legetøjsbutikken – og udser sig butikkens kasseapparat? Og kan man jage hundemad med slangebøsse i Tel Aviv?
Bogens oversætter, Søren Holst, der er lektor i teologi, bibeloversætter og Dødehavsruller-specialist, fortæller om Kerets univers og om glæder og frustrationer ved at omplante en fortælling fra Tel Avivs virkelighed til det danske sprog – og læser sikkert også nogle uddrag højt.
Tilmelding er nødvendig lehrerski@gmail.com eller FB-besked. Pris kr. 50, som skal betales i forvejen. Mobil pay 30290399 eller konto 9570-0011627609
Alle covid-19 restriktioner til den tid overholdes: afstand, sprit, masker
Pga. begrænset deltagerantal er tilmelding kun gyldig efter betaling.