TEATERSCHMUUS I OKTOBER

Extraprogram 26.10.22

Musikalsk fortælling med musik af Anders Koppel og instrueret af Ulla Koppel om de 60 par sko støbt i bronze til minde om de likviderede jøder langs floden Donau i 1944 i Budapest. Et uhyggeligt nedslag i historisk vanvid, men med smukke møder mellem mennesker, sammensat af fiktive og virkelige hændelser. Historien bliver fortalt i sange, musik og tekst og animeret scenografi. Efter forestillingen er vi inviteret til en samtale med musikerne og skuespillerne om stykket og salonnièren vil også bidrage med familiehistorien fra Budapest.

En sjælden oplevelse.